I forløbet får I en række værktøjer og skabeloner, som I med fordel kan støtte jer til, når I fremover tilrettelægger vejledning, træning og hensyn for mennesker med osteoporose. Det drejer sig om:
- Otte dialogkort, der skaber overblik og systematiserer jeres vejledning af mennesker med osteoporose.
- En quickguide, der både indeholder en tjekliste til den fysioterapeutiske undersøgelse, et skema til vurderingen af funktionskategori og en oversigt over anbefalede træningsinterventioner.
- En “sætliste” med effektive træningsøvelser til mennesker med forskellige sygdomsgrader og funktionsniveauer.
- Værktøjer til patientuddannelse.
- En skabelon til den personlige plan.
Alle værktøjer kan anvendes i klinikken med det samme. Det betyder, at I straks efter temadagen kan begynde at tilrettelægge målrettede hold, der samtidig giver plads til individuelle hensyn - nemt, hurtigt og effektivt.